Hvem er HVK?
Vi er cirka 400 medlemmer og bor i Frihedens Idrætscenter.
Vores ungdomsarbejde er omfattende og højt prioriteret.
Vi satser på talentudvikling og har skabt topresultater.
Vi stiler efter at skabe en bred udviklingsplatform, hvor
skolesamarbejde spiller en markant rolle for rekruttering.
Vi arrangerer skolevolley-aktiviteter for over 3-4000 lokale
skoleelever årligt, og lærer alle det sjove spil: Volleyball.
Vi har etableret os i toppen af dansk volleyball og herrerne
vandt DM-bronze i 2016, 17, 18 og i 2019 vandt vi DM-sølv.
I ungdomsrækkerne har vi skabt mange flotte resultater,
senest med DM GULD til U17 Hvidovredrengene i 2025.
Superresultater som vi er rigtig stolte af og som vi vil
forsvare og gerne forbedre – elite, ungdom og bredde er
vigtig for os.
Vi udvikler talenter og landsholdsspillere.
Vi tilstræber at have nogle af landets dygtigste trænere.
Vi har en dygtig bestyrelse og ansatte i klubben.
Vi driver en stor madbod på Roskilde Festival som sammen
med klubbens erhvervssamarbejde og Hvidovre Kommune
bidrager til klubbens økonomiske fundament.
Vi prioriterer at være en markant og tilgængelig del af
byens idrætsliv.
Klubben er for alle og vi har aktiviteter for børn på 0 år til
bedstevolley og seniorfit for+ 60 år, som skaber attraktive
rammer for fysisk aktivitet, livslang deltagelse og socialt
engagement.
Velkommen til Hvidovre Volleyball Klub – mere end en klub.