Velkommen til headspace i Hvidovre – vi er nogen at snakke med 💚
Headspace er et gratis, anonymt og frivilligbåret rådgivningstilbud til unge i alderen ca. 12-25 år. Det er et frirum, hvor der altid er nogen at tale med, hvor intet er forkert, og ingen problemer er for store eller små.
Vi taler om det, der netop er vigtigt for den unge. Måske har man brug for at få lettet sit hjerte ved en enkelt snak, eller måske har man brug for at snakke flere gange. Man må komme så mange eller få gange, som man har lyst til. Vi har også tavshedspligt og videregiver derfor ikke nogens historier.
Hvis du har brug for en snak eller kender andre, der kunne have brug for det, så ring og få en snak med en af vores rådgivere.
Ring på telefon: 25 97 31 63 i åbningstiden.