Skip to main content

Fit for Kids Hvidovre


Om os

FitforKids er for børn og unge (7-15 år), der lever med overvægt, inaktivitet og/eller mistrivsel - eller som bare savner et aktivt fællesskab uden fokus på konkurrence.

FitforKids er en frivillig forening, der blev stiftet i 2007 og som har hold for børn og unge i alderen 7-15 år (og deres familier) rundt omkring i hele landet - herunder i Hvidovre. 

FitforKids’ program er et helhedsorienteret sundhedsforløb med fokus på mental trivsel og sundhed.

Programmet består af fem komponenter:
1. Kostvejledning.
2. Træning to gange om ugen for både børn og forældre.
3. Forældre-coaching.
4. Motivations-program med bl.a. diplomer, pokaler og t-shirts.
5. Sociale events, såsom madlavningsaftener og deltagelse i lokale løb.

FitforKids inkluderer hele familien og består af en kombination af de ovennævnte fem komponenter. Der trænes to gange om ugen: Den ene gang er træningen kun for børn. Den anden gang er træningen for både børn og forældre. FitforKids stiller en stor værktøjskasse til rådighed for familierne, og til at understøtte FitforKids-familiernes arbejde med at ændre livsstil har FitforKids udviklet en online platform, hvor alle FitforKids-familier har en profil og kan følge deres resultater, og downloade opskrifter, se træningsvideoer og få viden om emner som sund kost, motion, motivation og konfliktløsning i familier.

FitforKids-holdet træner i løbet af et år i minimum 40 uger fordelt på 2 sæsoner (januar-juni og august-december). Der er plads til 35 børn og deres familier på et FitforKids-hold. Der er løbende optag, så der fyldes op på holdet hen over hele sæsonen i tilfælde af frafald. Deltagelse på et FitforKids-hold er helt gratis for familierne.


Aktiviteter

Træningstider/-steder:

Torsdag klokken 16:30-17:30 i Gymnastiksal 1, Dansborgskolen (Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre)

Lørdag klokken 10:00-11:30 i Gymnastiksal 1, Danborgskolen (Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre)


Vil du være med?
Kontaktoplysninger
Tlf.: 70702920
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

Træningstider og -sted fremgår af hjemmesiden: https://www.fitforkids.dk/hold

Tilmelding skal ligeledes ske via hjemmesiden, hvorefter I vil blive ringet op og budt velkommen af den lokale frivillige FitforKids Teamleder: https://www.fitforkids.dk/tilmelding