Skip to main content

Dansk Flyvehistorisk Forening


Om os

Foreningen

Dansk Flyvehistorisk Forening (DFF) er en landsdækkende kulturhistorisk interesseorganisation med hjemsted i Københavnsområdet/Hvidovre Kommune. Foreningen blev stiftet i 1962 og tog sit nuværende navn i 1973.

Foreningens formål er at skabe interesse for flyvningens historie ved udgivelse af publikationer, foredragsvirksomhed, deltagelse i udstillinger og anden formidling, samt indsamling og istandsættelse af flyvehistoriske effekter til bevarelse for eftertiden.

 

Medlemsblad

DFF udgiver et flot medlemsblad (Flyvehistorisk Tidsskrift) 3 gange årligt. 
Bladet, der sendes til alle medlemmer, bringer artikler om ældre og nyere flytyper, flyvning og luftfartsvirksomhed, personalhistorie, boganmeldelser, museumsnyt og meget mere.

 

Flyvehistorisk arkiv

DFF har et stort flyvehistorisk arkiv indeholdende en større bog- og tidsskriftsamling. 
DFF råder over både håndbøger og tekniske forskrifter, litteratur om flyvning, samt en samling af flytegninger. Endvidere indgår et stort fotoarkiv også i samlingerne. 
Alt dette kan benyttes af medlemmerne efter nærmere aftale. Arkivet er placeret i foreningens værksted på Avedøre Flyveplads på Gammel Køge Landevej, hvor der normalt er åbent torsdag eftermiddag.

 

Museumsarbejde

DFF indsamler, konserverer og restaurerer fly, motorer og flyvehistoriske effekter af alle slags. Disse aktiviteter foregår generelt i foreningens værksted på Avedøre Flyveplads.
Medlemmerne kan deltage i disse aktiviteter alt efter interesseområde.

 

Mødevirksomhed

Foreningen afholder møder og foredragsaftener med flyvehistorisk indhold om både aktuelle og historiske emner, samt lejlighedsvise ekskursioner til museer o.l. Foredragene afholdes typisk i vinterhalvåret, lokaliseret i auditoriet i ”Værestedet” på Vestre Kvartergade i Avedøre.


Aktiviteter

Vil du være med?
Kontaktoplysninger
Michael Boll Jensen
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information