CF Brøndby-Hvidovre Afdeling varetager cyklisternes interesser i Brøndby og Hvidovre med målet at skabe større sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for cyklister.
Afdelingen virker for at få flere til at cykle mere for dermed at nedbringe den trafikale belastning af miljøet, for at opnå et bedre samspil mellem cyklen og andre transportmidler, og for at øge interessen for cyklen som et sundhedsfremmende, miljøvenligt, alternativt transportmiddel.
CF Brøndby-Hvidovre Afdeling udfører sit virke gennem kontakter til lokale politikkere, til de lokale kommunale forvaltninger og til vore egne medlemmer og andre lokale frivillige grupper.
Ture, møder og andre aktiviteter i CF Brøndby-Hvidovre er åbne, og alle interesserede er velkomne til at deltage.