Glæd dig til Netværksdag
Oprettet d. 17. februar 2026
I år afholder Frivilligcenter Hvidovre Netværksdag for frivillige foreninger, kommunale aktører og virksomheder.
I 2025 afholdt vi et vellykket netværksarrangement for frivillige foreninger. I år har vi valgt at udvide arrangementet ved også at invitere kommunale aktører og virksomheder, fordi vi ønsker at støtte op om og inspirere til mere samarbejde på kryds og tværs i Hvidovre.
Netværksdagen vil byde på frivilligbørs, som er en form for møde- eller markedsplads, hvor deltagerne kan indgå nye samarbejder og udveksle alt fra viden og kompetencer til varer, hjælpende hænder og meget mere.
Dagen vil også byde på live musik og mulighed for uformel networking-snak.